Hvorfor
er farven sort stadig så moderne?
I forbindelse med et foredrag:
”Aura og farver i dit tøj og i dine tekstiler”, kom en tilhører ind på, hvor presset hun følte
sig på sit arbejde.
Jeg havde netop berettet, at
den sorte farve indeholder en beskyttende energi, som vi er tilbøjelige til at
iklæde os, når vi føler os pressede.
Moden har i en årrække været
præget af netop den sorte farve, og en stor del af de fleste trendy menneskers
garderobe indeholder en overrepræsentation af sorte tekstiler.
Sort tøj har en nøje tilknytning
med den følelse af pres og krav, der eksisterer i hver enkelt af os, set i
sammenhæng med de krav, det ligger i tiden, og som vi føler er nødvendige, at vi
stiller til os selv.
Det var netop en sortklædt kvinde i
50 – erne med mand og 3 teenagebørn, som inden længe skal flytte hjemmefra. Hun var
af sin leder blevet inviteret til at deltage på et nyt kursus, som skulle
kvalificere hende til at påtage sig nogle gruppelederfunktioner i en ny
struktur, som direktionen havde udtænkt.
Hun havde ikke lyst.
Og da var det, at hun - med
stor præcision i forhold til hvordan hendes energisystem trivedes i dagligdagen
- sagde:
”Kan vi
da ikke bare få lov til at passe vores arbejde stille og roligt. Jeg trænger
sådan til bare at passe de funktioner mit arbejde egentlig drejer sig om i ro
og fred.”
Omstillingsparat:
Når vi er unge og
nyetablerede indenfor et fag, har vi stort behov for at kommunikere omkring
vores faglighed. Det er normalt. Vi har stort mod på at prøve nyt og forandre
vores dagligdag kontinuerligt.
Jeg har imidlertid haft en
del klienter og bekendte til Reiki healing, som er endt som helt udbrændte - eller som
er gået ned med stress i slutningen af 40 – erne og i 50 – erne. Det drejer sig
om meget engagerede mennesker, gerne i virkelig god fysisk form, som lige med
ét har måttet stoppe op, fordi deres krop og psyke ikke kunne følge med.
Jeg tror, at vi skal være
opmærksomme på, at selv om vi ser friske ud og folk siger til os, at vi virker
ti år yngre end vores fysiske alder - og på trods af at vi føler os i fit form,
så er hele organismen og ikke mindst nervesystemet slidt, når vi kommer på den
anden side af de 50 år.
Da trænger vi ikke længere i
samme grad til nye udfordringer. Vi trænger tilsvarende heller ikke til at
kommunikere så meget om det, vi arbejder med.
Vi vil hellere nyde de
daglige rutiner. Nyde at udføre det, vi kan og har lært. Selvfølgelig er det
stadig godt at lære lidt nyt og evaluere med kollegerne. Men vi orker ikke for
meget forandring eller sniksnak. Det er for opslidende og tager
uforholdsmæssigt megen energi, når rutinerne skal ændres i ét væk og alt skal
gennemdiskuteres.
I øjeblikket er ungdom
moderne, og det betragtes som lidt af en falliterklæring, hvis vi i den sidste
tredjedel af vores arbejdsliv foretrækker de mere rutineprægede opgaver. Jeg
tror, at det kan betyde meget for de virksomheder, der ønsker at beholde
medarbejderne længe på arbejdsmarkedet - og for samfundet, at der kommer en
forståelse for den problematik.
Hvis vi gerne vil fortsætte
længe på arbejdsmarkedet, skal vi efter de 50 beskytte os selv for stress og
evindeligt øget arbejdsmæssigt pres og forandringer. Og hvis arbejdsgiveren har
samme interesse, bør den faktor tages med i betragtning, når opgaverne fordeles
på en arbejdsplads.
Især skulle kommuner og stat
være klar på, om de nedslider deres personale, da de efterfølgende selv står
med udgifter til sygepenge og pension.
Det synes dog ikke at være
tilfældet i øjeblikket.
Snarere tværtimod.
Birgit Stephensen